Vores drømme og prioriteter, del I
Når man kigger efter et nyt hus, om det så er et “brugt” hus eller som hos os, et nybygget hus, så starter man jo ud med en masse idéer, krav og drømme. De bliver så – over tid – lige så stille prioriteret ud fra økonomi, praktikalitet, mulighed og realisme. I det her indlæg vil jeg prøve at komme ind på nogle af de drømme og prioriteringer vi har, og hvordan de har ændret sig undervejs.
Lokalplanen og det udvendige
I kraft af den ret stramme lokalplan, der er for området så er vi bundet op på flere af de parametre, som man normalt ellers har valgfrihed inden for. Det inkludere blandt andet den hustype vi må bygge, som skal være et et længehus med saddeltag og facade udført som blank mur. Derudover er der begrænsninger i forhold til brugen af en del metaller, blandt andet zink, kobber og bly. Det betyder også noget for udseendet og udtrykket af huset.
At det er et længehus betyder at et traditionelt vinkelhus eller H-hus er bandlyst. Det kan man dog komme udover, hvilket jeg kommer ind på nedenfor. Som regel er det billigere at bygge et længehus end f.eks. et H-hus, da grundplanet jo er ret simpelt (en firkant), uden de store snørkler.
At huset skal være med saddeltag betyder, at vi får to fulde gavle, og altså ikke et valm-tag, som ellers er standard i det meste nybyg og de fleste kampagnehuse. I modsat til længehuset, så er det noget dyrere at få et saddeltag, især det vi skal have, som skal være med blank mur helt til top.
Man kan se de forskellige typer af tage i billedet til venstre, der er taget fra bogen Illustreret byggeordbog
Udover at kommunen dikterer at vi skal have et saddeltag, så dikteres der også at vi minimum skal have en hældning på 30°. Hos byggefirmaerne så er 25° som oftest normen. Derfor burde det jo ikke betyde ret meget, hvis man får 5° mere, men fordi der skal bruges flere tagsten, mursten og mere spærmateriale til at øge hældningen, så stiger prisen ret meget hos de fleste. Vi har forespurgt Køge Kommune omkring at få dispensation på en mindre hældning, men uden held. Men økonomien kommer vi ind på i et senere indlæg.
At facaden skal udføres som blank mur betyder, at murværket skal udføres i mursten, og ikke for eksempel træ. Det kan vi dog se i naboområdet, at det kan fortolkes en del og nogen har endda fået lov til at få halvdelen af gavlen i træ, selvom der i lokalplan specifikt står at gavle skal mures. Det er dog ikke noget vi er interesseret i, og ville heller ikke passe ind til den stil huset kommer til at være i.
I bund og grund så giver lokalplanen os ikke problemer, i forhold til hvilket slags hus vi drømmer om. Ingen af hos er vilde med ideen om et valmtag, og vi har aldrig overvejet f.eks. et træhus. Og at vi ikke må få et vinkelhus, er så lykkedes alligevel – for i følge lokalplanen må det være et længehus med påsat vinkel. Det kan tolkes meget forskelligt, men grunden-ideen er at vinklen skal optræde påsat, og huset altså ikke må være udformet som et L med et 90° hjørne i bunden. I vores tilfælde så får vi tilføjet en vinkel som bliver til garagen. Den tilføjes, så der cirka er et 600mm hak i “bunden af L’et”. Og så skulle den være god nok. Det er lidt tosset..
Mursten, mørtel og vinduer
Med hus- og tagtype på plads, så er den anden vigtigste ting jo selfølgelig; mursten og mørtel. Og det var faktisk en af de aller første ting vi overhovedet besluttede os for. Det kunne være blæret, og i god stil med den nuværende godnat-læsning sammen med Johannes, Sigurd Barretts Børnebibel, at valget bare kom svævende som en åbenbaring, mens vi stod på den sol-fyldte mark, der snart skal huse vores hus. Men sådan skete den nu ikke. Eller det tror vi ikke, for vi kan faktisk ikke helt huske, hvordan den sten lige landede i vores bevidsthed. Formentlig har det blot været resultatet af noget surfen rundt på Randers Tegls hjemmeside, hvor netop denne sten – RT 475 ‘Prima Bari’ – med det samme faldt i vores smag. og siden da, har vi ikke rigtig kigget os tilbage.
Så hvorfor lige RT 475 ‘Prima Bari’, spørger du med undren? Det er der to ret essentielle grunde til. Den ene er at vi ikke var vildt begejstret for at skulle have en modesten, altså en af de sten som oftest er en del af standard-sortimentet hos typehusfirmaerne. Misforstå ikke – det er oftest nogle rigtig flotte sten, men i vores øjne er det bare ret kedeligt når et helt nybyggerlandskab, består af 20-30 huse i de samme tre nuancer af grå eller beige.
Derfor blev vi selvfølgelig også lidt øv over, at vores sten rent faktisk hang på stenvæggen hos Huscompagniet. Det blev dog en lettelsens suk, da sælgeren sagde at den vidst aldrig rigtig blev valgt, og han faktisk aldrig rigtig havde lagt mærke til den hang der der.
Den anden grund er, at efterhånden som vi så lidt mere på stenen, og fandt de huse som var blevet bygget med den – ProTip: skriv til sten-fabrikanten og bed om en liste med reference-huse – så faldt ideen om en sten, som virkelig havde meget spil og farve i sig, rigtig godt sammen med det udtryk vi gerne ville give huset. Et mørkt hus, men med klare linjer, og et som gerne skiller sig ud og man får øje på. I starten havde vi derfor også planlagt, at mørtlen eller fugen, skulle være antracit-grå, altså noget mørkere end almindelige bakkemørtel. Men efter at have tænkt lidt over det, så fandt vi ud af, at den lys-grå farve, var en farve vi godt ville have til at træde frem i stenen, særligt det sølv-spil der er i stenen. Og så ville vi heller ikke have et All Blacks-hus, selvom vi har et softspot for New Zealand.
Det springer os så videre til farverne på vinduerne, og egentlig også tagrender og nedløb. Oprindeligt tænkt, så var planen altså at vi skulle have mørke vinduer, enten sorte eller antracit. Det ville vi faktisk have både ude og inde. Men for det første fandt vi ud af, at hvis vi fik mørke vinduer, så ville det være pænest med sorte tagrender. Men når vi også får et sort tag, så vil huset alligevel ende med at være en hyldest til All Blacks fra New Zealand – deres rugby-hold, hvis du ikke allerede har google det. Det ville bare ikke passe sammen. Så vi startede med at ændre tagrender til sølv (stål, da zink er bandlyst), for at bryde fladen mellem tag og murværk. Og i næsten sidste øjeblik, inden vi skrev under på kontrakten, besluttede vi os for, at vælge grå vinduer udvendigt. Faktisk var det visualiseringsværktøjet fra Randers Tegl som overbeviste os – resultatet kan du se som det første billede, og er altså ikke det hus vi får – slet ikke.
Drømme og Kompromiser
Selvom det ikke lyder til, at vi er gået specielt meget på kompromis, så er det ikke helt korrekt. Der er flere ting som enten er direkte kompromis på grund af enten økonomien – blandt andet tegl i blådæmpet ler, der kostede lidt under 100.000 kr. ekstra. – eller praktikalitet – blandt andet en hoveddør i egetræ som skulle olieres flere gange årligt – eller fordi at byggefirmaet simpelthen har sagt nej – blandt andet et andet forbandt end det halvtrivielle løbeforbandt 1. Nogen af kompromiserne har været ret nemme at tage, f.eks. ler-taget, mens andre har skulle synkes en ekstra gang, blandt andet indgangspartiet.
Men sådan overordnet set, så ender huset med at passe ret godt ind i den drøm og ide vi havde, da vi startet.
