Vælg side

Byggeuge 12 – For små eller for store vinduer?

Byggeuge 12 – For små eller for store vinduer?

Så blev det byggeuge 12, og egentlig starter vi med et kort flashback til byggeuge 11, som blev beskrevet i sidste byggedagbog. For i slutningen af sidste uge, der blev vores vinduer, terrassedøre og hoveddøre nemlig også leveret til matriklen. Ikke nok med, at det var omkring den 45. lastbil der svingede forbi vores byggeprojekt, så blev vinduerne kørt på plads med en ret cool ‘robot’-truck, som chaufføren styrede via en fjernbetjening mens han gik ved siden af. Så har man set dét med!

Vores grå vinduer

Det er snart rigtig mange, mange uger siden at vi valgte hvilken farve vores vinduer skulle være – det blev gjort midten af december 2020!

Oprindeligt, da vi gik rundt og lurede hos andre nybyggere, havde vi tænkt at følge strømmen hos netop de fleste nybyggede huse, og få almindelige antracit-grå vinduer udvendigt, og hvide indvendigt. Det er flot udvendigt, står godt til de fleste mursten, og praktisk indvendigt med hvid, som også er nemmere at reparere efter skruehuller. Men i sidste øjeblik, en sen aften hvor vi legede rundt med et par online visualiseringsværktøjer, ændrede vi mening, til to farver vi (så vidt vi kan huske) aldrig har set i levende live, men kun online: Sablé 2400 (mellem-grå) udvendigt og skifer-gråt indvendigt. To farver som egentlig er standard-farver hos Rationel, men ikke nogen de leverer ret mange vinduer i. Vi syntes dog, at farverne ville komplimentere huset rigtig godt, og sørge for, at vi ikke fik et alt for mørkt hus, hvilket vi ikke var interesseret i. Samtidig havde vi valgt at gå med standard-mørtel, som er ret lys-grå, og der passede vinduerne rigtig godt ind. Omkring sommeren 2021 var så forbi et udstillingshus, hvor der hang en lille farveprøve fra Rationel på de to farver. Jeg vil ikke sige, at vi var sådan overvældet af følelser om at vi havde gjort det rigtige valg, men nu var det alt for sent. Vi var derfor utrolig spændte på, at få set vinduerne i fuld størrelse, selvom vi godt vidste der ville gå noget tid før der kom en mursten op og der kunne komplimenterer dem.

Vores vinduer – udvendigt bagerst, indvendigt forrest

Og da de endelige landede, så var følelsen fra udstillingshuset helt væk. Fuldkommen. Tværtimod, var det en følelse af “hold kæft hvor er I gode til farver, Lena og Daniel!”, for det var virkelig to rigtig flotte farver, med et super flot spil i den udvendige i kraft af den ret lyse og lette grå farve, sammen med spillet fra granitstrukturen (som det hedder når det er Sablé), og en lækker mat-grå farve indvendigt, som er mørk nok til at ramme udsigten godt ind, men ikke for sorte til at støv og des lige vil være synligt på tyve sekunder. Smart, praktisk og virkelig godt!

Vores store vinduer

Nu skulle vinduerne bare på plads i de dertil indrettede vindueshuller som fandtes i gasbetonen. Eller, det troede både vi, håndværkerne og byggeleder. For der var lige den krølle på situationen, at vindueshullerne var for små til vinduerne!

For store vinduer? Tjo..

Hvordan det kan lade sig gøre, tænker de fleste nok, og jo – det hænger sådan set sammen med at vi har fravalgt skrålofter, og i stedet fået hævet loftet med 3 murstensskift, eller hvad der cirka svarer til 20 cm. Det er, pudsigt nok, samme højde som vindueshullerne er for lave. Grunden hertil ligger i, at meget kort inden vi sendte tegninger til kommunen for at få deres stempel på en godkendelse til byggeriet, fik muligheden for at gøre alle vinduer 20 cm højere, så de passer til den højere loftshøjde. Smart og lækkert.

Men, de rettelser er ikke slået igennem på de tegninger som er sendt til firmaet der leverer gasbeton til byggeriet, og derfor har deres tegninger ikke reflekteret den her ændring. En lille fejl, med en ret så stor konsekvens 😬 Samtidig har ingen af de mange mennesker, som overser sådan et byggeri; os, byggeleder, byggesagkyndig eller diverse håndværkere været opmærksomme på den her fejl, og ingen har, med rette vil jeg mene ift. at gasbeton-tegningerne var rigtige, følt for at måle hullerne undervejs i forløbet, og stillet spørgsmålstegn ved dette, da der ikke rigtig var noget spørgsmålstegn. Vi har heller ikke modtaget tegningerne af Hybel, så det har heller ikke været noget vi har kunne kigge efter.

Løsningen

Nå, men vi fik altså ikke sat vinduer i, og dermed – efter et længere flashback – startede byggeuge 12 således med lidt konference mellem os, vores byggesagkyndig og Hybels byggeleder, i forhold til hvad løsningen på den her miseren skulle være. Overordnet set var der to veje at gå – nye vinduer i den rette størrelse, eller nye huller i den rette størrelse.

Betonoverlæggere til vinduerne

Den første løsning var ingen af os rigtig interesseret i – vi ville jo gerne have de store vinduer, som vi var blevet lovet (og indirekte betalt for), og byggeleder var ikke specielt begejstret for omkring 7-8 ugers ventetid på nye vinduer, og en formentlig større udskrivning til både erstatning til os og nye vinduer. Det var derfor løsning 2 som var den oplagte og rigtige. Nu var spørgsmålet så bare hvordan den løsning skulle foregå. Umiddelbart virker det ikke som et større projekt at gøre et hul større – det har de fleste nok prøvet i én eller anden udstrækning… Udfordringen ligger selvfølgelig i, at gøre det på den rigtige måde, af hvilke der var flere forskellige i spil. Den mest oplagte løsning ville være at fjerne de overlæggere der er over hvert vindue (som er armeret gasbeton), og udskifte dem med nye. Det gav så en udfordring med levering, da sådanne ikke er lagervarer og generelt har en lang leveringstid. Samtidig så er overlæggere i gasbeton ret høje, da de så porøse. En løsning der løste begge af de ting, var at bruge overlæggere i beton i stedet for (som man gør ved større spænd, oftest over 2 m).

Og dét blev løsningen – betonoverlæggere blev bestilt hurtigt, og ankom allerede til matriklen om onsdag-torsdag. Næste skridt var så, at finde ud af hvordan de her skulle placeres, i og med at tagkonstruktionen allerede var monteret, dog uden tegl endnu. Der var flere løsninger i spil, blandt andet en mobilkran til at løfte konstruktionen, hvilket dog blev dømt ude. Den løsning der løb med sejren, så at sige, var at understøtte taget ét vindue adgangen, og så udskifte overlæggeren med en ny. Det ville kræve mere tid, men var også den mest humane løsning.

Jordvarme og indbygget bruser

Det var dog ikke kun vinduer, smålige huller og overlæggere der var i fokus den her uge. Det var også ugen hvor vores jordvarmeanlæg blev installeret af Pro-Line VVS. Slangerne kom i jorden for noget tid siden efterhånden, men nu kom anlægget så også op og køre.

Teknik-afdelingen i bryggerset. ‘Køleskabet’ er jordvarmeanlæg, inkl. VVB

Vi er, heldigvis, ikke bosat i et område hvor der er fjernvarme eller gas, så valget stod mellem luft-til-vand eller jordvarme. Her har jordvarme altid været vores første-valg, særligt i og med prisen ift. det ellers mere gængse luft-til-vand, kun var få 1000-kroner højere (omkring 10.000 kr.). Fordelen ved jordvarme kontra luft-til-vand, er at man ikke får den store udedel, som skæmmer og larmer (de nye er dog markant mindre støjende end dem vi ellers har hørt), og så er jordvarme effektivt hele året rundt, uanset udetemperaturen, hvor luft-til-vand kan få problemer når det bliver ekstra koldt.

Brusebad med fri udsigt!

Hos Hybel er det Thermia Calibra 7 man får installeret, med indbygget 180L varmvandsbeholder og et rimelig diskret design (ikke at det betyder noget, da man sjældent kigger på det). Da vi gik rundt i Hybels udstilling var det ikke muligt at få integreret køling (så gulvet afkøles via gulvvarmeslangerne), men af en ukendt årsag så er det dog et anlæg med netop dén funktionalitet vi har fået op og køre. Om det så giver mening til sommer, må vi se. Jeg tror det næppe.

Jordvarmeanlægget kom hurtigt op og køre – deraf den sorte, tykke ledning ud til byggestrømstavlen, og var den primære metode til at få udtørret huset. Markant mere kosteffektiv end de traditionelle affugtere. Det er værd at tage med, nu vi selv betaler for byggerstrømmen, qua vores beboelsespavillon. Det var her også en ganske fin “held i uheld” at vinduerne var forsinket, da det blot gjorde at huset kunne udtørre naturligt markant længere tid, hvilket er den bedste måde, det kan gøres på.

VVS’erne har også været flittige andre steder i huset, og således var både toiletcisterne på begge badeværelser, og den indbyggede bruser på det store badeværelse, sat op. Det er Grohe Smartcontrol, som fylder en del i væggen. Linjeafløbene fra Blücher er også blevet gjort klar, og så mangler der lige en støvsugning af murbrokkerne, inden gulv og væg kan lukkes igen.

Dampspærre og loftslem

Dampspærre og lav-stige

Den sidste ting der blev lavet i denne uge, var loftet i garagen, hvor der blev monteret dampspærre inden der efterfølgende skulle nogle fiber-plader op, og til sidst troldtekt i ultra-fin udgave. Så får Lenas jydske aner også en plads i huset..

Lille stige til en lille dreng

Inden da var loftslemmen sat på plads, som har fået et rimelig prominent spot i garagen, stort set midt i loftet. Begrundelsen herfor, er at man så burde kunne komme op på loftet, mens begge biler holder i garagen, via den indbyggede stige i sådan en lem. Smart nok. Hvis stigen altså er høj nok! For som det ses på billedet med Johannes som model, så mangler der godt og vel 40 centimeter, eller cirka samme længde, som garagen er hævet i forhold til resten af huset.

Endnu en dum fejl, tænkte vi, og kontaktede straks byggeleder for at få dem til at sætte en ordentlig stige op. Det var dog ikke krævet, da stigen senere hen vil få monteret ét ekstra led, som foldes elegant op, og bliver skjult i samme stil som stigen gør. Så ved man dét, hvis man står i samme situation!

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *