Uge 7 – Spær og rejsegilde

Vi havde jo egentlig dækket uge 7, da det primært handlede om oprejsning af gasbeton. Men der skete sådan set flere ting i den uge, som er værd at skrive hjem om. Mest notorisk er det jo ugen hvor der blev rejst spær og holdt rejsegilde. Artiklen her, er fyldt med billeder, så den kan være lidt tung at indlæse. Ha’ dog tålmodighed – det bliver godt!

Inden der kunne rejses spær, som ville foregå om fredagen, så var der tømrerne forbi onsdag og torsdag, og sætte remme op på toppen af gasbetonen. Remmen er det stykke “lægte”, som taget hviler på. Der blev også gjort klar rundt omkring og generelt var der en del aktivitet på huset i de dage der.

En rigtig sur chauffør

Den store spær-dag startede med, at vi havde været forbi bageren, og købe en god og nærende omgang morgenmad til håndværkere og de andre personer der ville komme i dag. Vi troede faktisk der ville være et mindre mylder af folk, men der var kun 2 tømrere og 1 chauffør. Der var dog styr på provianteringen alligevel, til ganske fin fornøjelse for dem.

Både vi og tømrerne havde fået at vide, at de ville gå igang med spær-opsætningen kl. 7, så lastbilen ville komme lidt før. Den ville altså spærre vejen, så derfor havde vi selvfølgelig advaret naboerne, så de kunne stille deres biler på den anden side af kvarterets lille regnvandssø. Vi havde dog ikke lige tænkt på, at der denne morgen også normalt blev hentet affald, så der var lige et close encounter mellem spær-lastbilen og affaldsbilen.
Klokken var dog nærmere 8 før lastbilen med spær kom, og om det var dét som gjorde, at vi åbenbart fik fat i verdens sureste lastbilschauffør, ved jeg ikke. Det må vi gisne om

Normalt har vi kun haft gode oplevelser med de forskellige håndværkere og chaufførere. Jeg har, når vi har været hjemme, forsøgt lige at få hilst på de fleste af dem, og oftest også tilbudt lidt at drikke i sommervarmen. Vi har jo en rimelig velassorteret ‘håndværker-kasse’, men chaufførerne gør også et stort arbejde, så de skal selvfølgelig også honoreres. Det er dog også med en slet skjult bagtanke, da jeg så tillader mig at tage nogle fotos af lastbilerne og det de laver på pladsen. Det er både for at have billeder her til viskalbygge.nu, men også fordi jeg godt kan lide lastbiler og høre lidt om chaufførenes tanker om deres job og deres voldsomme Volvoer. Det har ingen haft problemer med, heller ikke når dronen kommer i vejret. Tværtimod.

Men i dag var åbenbart anderledes. For da jeg satte dronen op, så kom chaufføren prompte hen og overfusede både mig, men også vores 4 årige søn, som i dagens anledning havde sit håndværker-hat og udstyr på. Vi blev faktisk rat paffe, og også rimelig sure. Uanset om man vil filmes eller ej, opfører man sig selvfølgelig pænt og ordentligt.

Nu er det sådan, at jeg, selvfølgelig, har de relevante tilladelser og ikke mindst drone certifikater til vores drone. Jeg er også ret godt inde i reglerne og retningslinjerne, og overholder selvfølgelig alle afstandskrav ift. sikkerhed og i forhold til ikke at forstyrre det arbejde, som folkene er kommet for at lave. Det ligger mig meget på sinde. Derfor er dronen heller ikke oppe hver gang, men først efter velovervejet tanker omkring netop sikkerheden.

Nu kan man tænke, at det selvfølgelig var sikkerheden som chaufføren havde på sinde. Det havde sådan set givet mening ift. at han står med nogle rimelig heftige spær, der svæver fint i luften. Men nej. Det var simpelthen forfængelighed. Ham som person, ønskede ikke at være med på billederne. Det respekterer jeg, selvfølgelig, og dronen blev sat ned. Jeg kommenterede dog også på reglerne omkring det her, og selvfølgelig hans opførsel, og derefter blødte han lidt op, så vi da fik lidt dronefotos – men de blev ikke super gode. Ret så ærgerligt. Og endnu værre, Johannes blev ret så ked af det og overrasket over det. Han har også nydt godt af de flinke håndværkere, der gerne fortæller og svare på spørgsmål.
Efterfølgende fandt vi ud af, fra tømreren, at chaufføren også havde overfuset ham over forskellige ting, og generelt bare var utrolig øv at arbejde sammen med. Han havde klaget til Hybel omkring det – det har vi ikke gjort.

Nå, men det som det egentlig handlede om, var jo opsætningen af de her spær. Det foregik overraskende hurtigt. Den sure chauffør var dygtig og præcis, så det gik overraskende hurtigt, også selvom vi valgte at observere indefra i stedet for. Det var imponerende nok, at kunne se den store kran rage hele vejen hen over huset, og sætte spær rimelig præcist. Tømrerne brugte efterfølgende dagen på at sikre dem, med lægter rundt omkring. Reelt set sad spæreren løst oven på remmen, kun holdt nede af deres egen vægt. Det var vi da lidt nervøse for, men der skete ingen uheld! Heldigvis!

Da vi kom hjem igen, denne fredag, om eftermiddagen, var alle spær rejst, og der var blevet løftet en masse materialer ind i huset, og rundt om huset, så det blev noget lettere for de forskellige håndværkere, senere hen. F.eks. vores klinker som der jo går 10 uger før de kommer i brug.

Rejsegildet

Efter spær var rejst, så stod den selvfølgelig på rejsegilde. Vi havde kun en lille uges tid til at forberede os og invitere alle dem vi tænkte kunne være interesseret, i at se vores nye hus. Med spær på huset, så er det jo sådan første gang, at man rigtigt får den der rum-fornemmelse. Den bliver løbende ændret, i takt med at der kommer mere loft, vinduer og diverse ting, men her, er den ganske fin, i hvert fald i forhold til størrelser på rummene.

Lena fik til opgave at få lavet en krans, hvilket blev til med en hulahopring fra Harald Nyborg som base, og så forskellige vilde blomster og planter fra området. Hun havde også aftalt med tømreren hvordan vi lige gjorde, og han havde endda lagt et (meget langt!) lægte frem og forskellige skruer vi kunne låne. Aftalen var, at vi selv satte den op søndag, og så ville han tage den ned, når det var nødvendigt. Det kan jeg kun anbefale, for shit der er højt op på sådan et spinkelt og vakkelvornt stillads, og så vejer sådan en 5 meter lang lægte godt til, og er ikke specielt nem at styre! Op kom den dog, og det så nu ret så godt ud, med områdets højeste krans!

Maden og drikkevarer var simpelt – ordentlige rejsegrillere (🤡) på grillen, masser af luntpølsebrød og rigeligt med kondimenter. I baljen var der kilovis af isterninger, der holdte øl og vand iskoldt. Formålet var at gøre det simpelt at lave, rimelig overskueligt at betale og nemt at køre ned, mens man gik rundt og så på huset. Og det må man sige vi lykkedes ganske fint med.

I alt kom der omkring 50-55 mennesker forbi af venner, familie og naboer, og hele rejsegildet stod os i omkring 2.000 kr. i mad, materialer og drikkevare. Det gjorde dog ikke dagen mindre hyggelig, og det var super fedt at få lov til at kunne vise huset frem, og fortælle om alle vores forskellige planer, tanker og ideer. Det havde vi ventet længe på!

For at visualisere hvad de forskellige rum skal bruges til, og for egentlig selv at få en form for overblik over stilen i hjemmet, så havde vi lavet forskellige (digitale) moodboards i de forskellige rum. Vi var dog ikke kreative og insta-liking som andre nybyggere, med stofprøver, tapet-snippets og alt muligt sejt, men havde blot fundet diverse billeder på internettet og så printet dem på A3. Det kan altså også noget 😂.

En sand genistreg – hvis jeg selv skal sige det – var dog at vi flyttede gæstebogen fra den traditionelle fysiske bog, og op på midtersøjlen i garagen, og hang en tømrerblyant ved siden af. Det blev vel modtaget, og stort set alle gæsterne fik skrevet en fin hilsen på vores rå væg. Om det bliver malet over eller ej, ved vi ikke. Meningen er dog, at der lige dér skal være en elbils-oplader 😬

Tak til alle gæster for en fantastisk lækker, hyggelig og fed dag!