Vælg side

Uge 1 – Udgravning og duften af hav

Uge 1 – Udgravning og duften af hav

Så er vi for alvor igang med byggeriet – uge 1 har stået på leveringen af en rimelig størrelse gravemaskine, opbygningen af et mindre Himmelbjerg, og leveringen af en hulens masse sand, der dufter dejligt af havbund.
Hvis du af uransagelige grunde, endnu ikke er kommet igang med byggedagbogen, så læs sidste uges byggeblog ved at klikke her – det handler om landmålere og byggeleder.

Levering af gravemaskine

Ugen startede noget tidligere end byggelederen, Jesper, havde lovet os – Han mente bestemt ikke, at vi ville få en gravemaskine at se, før tirsdag-onsdag. Men allerede søndag eftermiddag kl. 17, kom Casper, søn i Maskintransport v/ Kjeld Eriksen & Søn anstigende i en ordentlig størrelse Volvo trækker, med en ordentlig størrelse CAT-gravemaskine bagpå hængeren.

På sådan en arbejdsdag, som kun lige var startet for Casper, skal der leveres mellem 10 og 12 maskiner rundt omkring på sjælland. Et par af dem, er gravemaskiner til projekter som Hybels entreprenører står for, heriblandt vores.

Velkomst til entreprenør

Som byggeleder havde fortalt i fredags, så ville gravemaskinen leveres aftenen/natten inden, og derefter ville entreprenøren, Hans fra Rørvig Byg, komme og begynde udgravningen. Og rigtig nok, mandag morgen, alt for tidligt i forhold til at det var min første feriedag, kom en ung gut fra entreprenøren og startede maskineriet. Allerede efter et par timer, var omridset af garage og huset tydelige, særligt fra luften, som det ses på billederne herunder.

I løbet af dagen blev der leveret 12 sættevognsfulde havsand, som løbende blev udlagt på grunden, og grundigt komprimeret af den unge entreprenør. Da grunden skråner så meget, og da vi skal have jordvarmeslanger, så ville det give rigtig god mening, hvis entreprenøren allerede nu planerede ud i “indhakket”, så det blev nogenlunde jævnt. Det og som sagt, så gjort, hvilket virkelig giver et tydeligt billede af, hvor stor højdeforskellen på grunden. Det gør det også at haven bliver markant nemmere at indrette og sjovere at spille fodbold på, i fremtiden.

Alt i alt tog det kun 1,5 dag for entreprenøren at få gravet ud, planeret, komprimeret og gjort klar til fundamentet. Imponerende!

Sand vs. grus

Og nu vi er ved sand og sandpude, så har vi jo fået leveret gråt havsand til sandpuden. Normalt, når vi har været rundt og lure på byggerier, så har sandet været gult og brunt. Det undrede os, og derved forfattede jeg – som et lille bonusspørgsmål – en mail til vores byggesagkyndige, Yunus, og spurgte hvad det betød og hvorfor. Svaret var, at det var måske anden gang i hans liv som byggesagkyndig, at han havde set der blev brugt havsand som sandpude. Han var derfor uklar over konsekvensen af dette, og om der overhovedet er en forskel (og deraf konsekvens). Det blev derfor undersøgt grundigt, og resultatet er, at der er forskel, men ikke om det er godt eller skidt. Det er bare anderledes. Men vores byggeleder, Jesper, forsikrede os om, at sandpuden vil blive kontrolleret og godkendt af GeoSyd. De sikre at den overholder krav, værdier og des lige, og det ikke får utilsigtede konsekvenser i fremtiden. Dejligt med en god og interesseret byggesagkyndig, og en hurtig-svarende byggeleder.

Om forfatteren

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *