Da vi købte grunden i slutningen af 2019, så vidste vi godt at der ville gå noget tid, førend vi ville komme til at bygge, da der var ventetid på de byggefirmaer vi snakkede med. Samtidig så havde banken et krav om, at vores lejlighed skulle sælges, førend vi kunne skrive under med at byggefirma. Den blev derfor også sat til salg, nogenlunde samtidig med at grunden blev købt. Vi havde fra start planlagt, at en del af forhandlingerne skulle være så lang en overtagelse som muligt.

Lejligheden blev solgt i marts måned 2020, og vi overtog grunden i april 2020. Corona havde dog sat en hindring i vejen for, at vi kunne skrive under på et byggefirma, da der blev indført komplet ansættelsesstop i den virksomhed, hvor jeg var ansat som studiemedarbejder og var igang med at forhandle en fast kontrakt til efter sommerferien. Vores plan med den lange overtagelse var dog lykkedes, og vi skulle derfor først være ude af lejligheden i september 2020..

Familie, lejebolig, sommerhus..?

Så i marts 2020 havde vi lidt travlt, med at finde et sted at bo. Vi gik derfor i gang med at lave store lister og udregninger, i forhold til hvad der kunne fungerer både økonomisk, praktisk og realistisk. Der var to problematikker vi skulle tage hånd om – den ene handlede om at vi ikke vidste, hvor lang tid vi skulle bo et givent sted, da vi ikke vidste hvornår huset ville være færdigt. Den anden var, at vores søn Johannes, startede i børnehave 1. december 2019, og det gjorde han i den institution der ligger nærmest byggegrunden.

Lena fandt ret hurtigt et par forskellige beboelsespavilloner til salg i de forskellige byggegrupper og på dba, og vi undersøgte også de kommercielle firmaer der udlejer både moduler, pavilloner og mobilehomes. De kommercielle blev hurtigt frasorteret, da prisen her ville blive for dyr, og de generelt var ret små – cirka 20-25 kvadratmeter. Vi gik også på jagt efter både sommerhuse og lejeboliger, men for det første er området i Køge Nord virkelig dyrt – de fleste lejligheder og lejeboliger lå på 12-15.000 kr., og oftest var de også ganske tidsbegrænset i lejeperioden, enten 6 måneder eller 12 måneder. Det nyttede ikke rigtig noget. Samtidig var mange af dem også udlejet med møbler, og så skulle vi ud og finde opbevaring til vores egne møbler. Alt i alt ville det blive alt for dyrt.

Muligheden for at låne eller leje et sommerhus i familie, blev også hurtigt udelukket. For det første så vil de fleste jo gerne bruge deres sommerhus om sommeren, og der var vi ret sikre på at vi ikke ville være færdige med husbyggeriet endnu. Derudover så lå sommerhusene også ret langt fra børnehaven. Dengang vidste vi selvfølgelig ikke at Corona ville betyde nedlukninger og hjemmearbejdspladser i mange, mange måneder, men alligevel var det for bøvlet at skulle køre så langt for at afleverer og hente Johannes. Det var så meget heldigt vi ikke tog den løsning.

I stedet valgte vi at købe den beboelsespavillon, som Lena i første gang havde fundet i en af nybyggergrupperne på Facebook. Den flyttede vi ind i, i September 2020.

At bo i en beboelsespavillon. Om vinteren. Under Corona.

Nu skriver vi så januar 2021, og vi har snart boet i vores lille hjem, på cirka 43 m2, i 6 måneder. Kort for talt, så er det gået super godt. Det er faktisk gået over al forventning.

Efter vi har overtaget pavillonen har vi brugt nogle penge på at gøre den lidt mere i stand, selvom den var rigtig flot og vedligeholdt, samt gøre den mere komfortabel og person. Vi startede med at male lidt rundt omkring, og få lagt tæppefliser ud i hele køkken/alrummet. Derudover har vi bygget et interimistisk overdækken foran hoveddøren, og en stor træterrasse foran pavillonen, så vi kan gå tørskoet ind fra bilen.

Men hvordan er hverdagslivet, hører jeg dig spørge. Tja, det er nu ret så godt. Pavillonen består af 3 rum. Et soveværelse i den ene ende (mod vest), med god plads til opbevaring og vores store dobbelt-seng. I den anden ende er der kombineret badeværelse, toilet og bryggers. Her står også både vaskemaskine og tørretumbler, og lidt opbevaring. Det smarte her, hvis man skal bygge selv i hvert fald, er at der en hoveddør direkte herind til. Så behøver man ikke gå igennem huset, for at komme på toilettet.
Imellem de to rum er så hovedrummet, med en stor stue, et hjørne-køkken, spiseplads og vores bedste ven, luft/luft varmeblæseren der er imponerende effektiv. Der er også et lille aflukke – det er Johannes’ værelse, med plads til al hans legetøj og al vores vin og øl. Altså de vigtige sager 🙂

Apropos øl…

Corona-epidemien brød ud da vi stadigvæk boede i vores lejlighed. Her havde vi også den første hjemsendelsesperiode, hvor vi begge arbejdede hjemme, og hvor Johannes også var hjemme. Det var en udfordring der til tider, var til at tage og føle på, og her havde vi jo selvfølgelig et ekstra rum, som var indrettet som kontor.

Der var derfor en vis bekymring, da landet igen bevægede sig mod en nedlukning i september-november 2020. På det tidspunkt fandt vi også ud af, at jeg skulle starte nyt job pr. 1. december, hvor hjemmearbejde ville være en fast del af ugen, med 1-2 dage.

Da nedlukningen så kom, var det jo heldigvis ikke børnehaverne der blev lukket ned, og det har nok reddet os en del. I hverdagen sidder vi begge herhjemme, på vores lille spisebord. Lena med to kæmpe skærme, og mig med min lille 13″ Macbook Air. Det fungerer faktisk aldeles fremragende, og de gange hvor vi har møder samtidig, så kan den ene af os sætte sig ind i sengen og snakke, hvis man bliver forstyrret. Det er ikke fordi vi ikke glæder os til, at komme tilbage på arbejdet og ud blandt andre mennesker, men som en nødsituation, så har det lille grå hus, klaret det super fint, især med lidt god og afslappende musik i de støjreducerende høretelefoner..

Og nu vi lige er ved øllet – en rigtig dejlig fordel ved at bo på ens nybyggergrund før ens hus er færdigt, er at man bliver en del af nybyggerkvarteret i lang tid før vi normalt ville have været det. Nu har Corona så sat en stopklods i de største arrangementer, men det har ikke ødelagt chancerne for at starte det gode naboskab op, og kunne dele en øl eller tre.

Snemand frost

Samtidig med nedlukningen, så begyndte det kolde vejr også at komme nærmere Lille Skensved. Ved købet medfulgte en luft/luft-varmepumpe af mærket Mitsubishi. En varmepumpe dimensioneret til omkring 130-150 kvm. sommerhus, så vi burde jo være godt dækket ind. Samtidig var vi blevet anbefalet at sætte vintermåtter op rundt om hele pavillonen, for at dække kulden af. Det var også blevet gjort – dog ikke 100 %, hvilket nok godt kan mærkes på gulvet enkelte steder – her hjælper gulvtæppet dog gevaldigt – en god investering, selvom det ikke var helt nemt at lægge. En sidste anbefaling var at få sat noget varme på hhv. vand- og afløbsslangen. Det blev også gjort med en varmesok, lige i tidsnok til den første nattefrost satte ind, i december.

De forskellige ting og tiltag har gjort, at vi ikke rigtig har mærket det store til kulden. Den meget direkte varme fra varmepumpen er dog svær at styre, da den kan varme stuen op på ingen tid, hvorefter man hurtigt får den slukket, og der så bliver koldt igen, når varmen bevæger sig rundt til bad og soveværelse. Men at kunne sidde i sofaen, nedenunder en varmeblæser – det er ikke helt tosset 😉

Men dermed ikke sagt, at vi ikke har kunne mærke kulden. På nogen dage, i januar 2021, har der været dobbelt-cifrede minusgrader om natten og i de sene aftenstimer, og der har vi haft et par aftener, hvor varmepumpen har kørt på fulde drøn. Samtidig, også på de varmere nætter, så bliver der hurtigt koldt på soveværelset. Det er i og for sig ikke et problem, da Lena og jeg sover fint i kulden, men Johannes på 4 år, bliver lagt i seng før os, og er fundamentalt imod dyner, så han kan godt være kold, hvis ikke døren står åben. Men netop under soveværelset, er der ikke vintermåtter, da de skulle bruges til vandslangen.

Mod afslutningen

I og med at vi nu har fundet byggefirma og underskrevet en kontrakt – det kommer der løbende indlæg om senere – så har vi også fået en nogenlunde fast deadline – 1. november 2021. Vi har altså stadigvæk omkring 10 måneder tilbage i husvognen, hvor af mange af dem bliver med udsigt til byggeriet af huset. Det er vi ret så sikre på, er de få kvaler værd. Også selvom vi må indstille os på, at vækkeuret i iPhonen bliver erstattet af gravemaskiner, sømpistoler, kranbiler og håndværker-sjagon. Men det er vel næsten kun en fordel?